De fleste af os har tradition for at samles med familien d. 10. november og nyde en and eller gås. Dagen er naturligvis Mortensaften, og pudsigt nok er Mortensaften en fejring af en biskop, der hed Martin, og ikke Morten.

Historien er, at der i 300-tallet levede en mand i Romerriget, der hed Martin af Tours. Dengang omfattede Romerriget også det nuværende Ungarn, og der blev Martin født af romerske forældre omkring år 336.

Martin meldte sig som kun 15-årig til den romerske hær og kom senere til Gallien, hvor han gjorde sig bemærket. Han havde et varmt hjerte for de fattige, og rygtet lød, at han kunne helbrede syge og opvække de døde. Snart blev han kendt som en hellig mand.

En af de mest kendte historier om Martin handler om engang, da han stødte på en tigger. Tiggeren sad ved byporten til den franske by Amiens, hvor han var i stor nød. Ingen forbipasserende stoppede op undtagen Martin, der på det tidspunkt var en fattig soldat, som kun ejede et sværd og en kappe. Med sit sværd delte han kappen i to, og gav den ene halvdel til tiggeren. Om natten viste Jesus sig for Martin i en drøm. Jesus havde den halve kappe på og fortalte Martin, at det var ham, der var tiggeren.

Oplevelsen fik Martin til at forlade hæren, og som ca. 20-årig vendte han tilbage til Ungarn for at blive munk. Han ønskede at gøre sine landsmænd kristne, og sagnet siger, at det kun lykkedes for ham at omvende sin mor. Med tiden blev han forfulgt og fordrevet tilbage til Gallien, hvor han levede fromt og roligt i et kloster. Der fik han igen ry for at være en god og hellig mand. Han var oplagt til at blive valgt til biskop, hvilket befolkningen også gjorde, men Martin var ikke interesseret i dette hverv. Så da byens indbyggere kom for at udnævne ham til biskop, gemte han sig i en gåsesti. Han havde dog ikke den samme anseelse hos gæssene som hos befolkningen. De var ikke tilfredse med besøget og skræppede derfor højlydt op. Martin blev opdaget og tvunget til at påtage sig embedet som byens biskop. Martin var ikke tilfreds, og han mente, at det var gæssenes skyld. Som biskop foranstaltede han, at alle husstande én gang om året skulle slagte en gås og spise den på den dag, hvor han blev afsløret.

Martin bibeholdt sit omdømme som en hellig mand. Han blev kaldt Galliens apostel og døde i år 397. Han blev begravet i Tours, Frankrig, d. 11. november og blev senere helgenkåret. D. 11. november blev Martins helgendag, Sankt Martins Dag, og det er den, vi fejrer i dag. Altså bare som Mortensaften. 

Martin af Tours er på dansk blevet til Morten Bisp. Og vi slagter ikke fjerkræ, den dag han blev afsløret, men den dag han blev begravet. Og mange spiser ikke gås, men and på denne aften. Selve anden kan forklares med, at gåsen var en mere eksklusiv spise i 1800-tallet. Mange bønder valgte derfor at sælge deres gæs og spise and i stedet.  

Selvom tiden har ændret lidt på den oprindelige historie, er det stadig en dejlig anledning til hygge og samvær med familien. Hvad med at mødes tidligt og gå sammen i køkkenet? De mere erfarne kokke kan tage hånd om hovedretten, mens børnene helt sikkert gerne vil bidrage til desserten. Prøv evt. at lokke med vafler eller vores nemme cookies opskrift.