Der eksisterer en udbredt misforståelse om, at langt de fleste tekster på internettet ikke er bliver læst. Dette kunne faktisk ikke være længere fra sandheden. Folk læser nemlig hellere end gerne indhold på internettet; men hvordan får du dem til at læse netop din tekst?

Første grundregel – sørg for at dit budskab er relevant for din målgruppe

Relevans er en af de absolut vigtigste ting for at få dit budskab husket. Der findes jo bogstaveligt talt tusindvis af hjemmesider, blogs og litteratur, der omhandler et hvilket som helst emne – og dermed også dit. Og folk i dag vil ikke tøve et sekund med at klikke sig videre, hvis dit indhold ikke taler til dem. Du skal derfor sørge for at dit indhold er relevant for din potentielle målgruppe. For at være sikker på at få dit budskab husket, så kan det være en stor hjælp at være klar over hvordan folk bedømmer en teksts relevans. Når folk leder efter indhold på nettet, så er det nemlig især disse tre relevanskriterier de bedømmer en tekst ud fra:

  • Sæsonbestemt relevans: læseren drages til dit budskab, fordi det er relevant i forhold til den aktuelle sæson. Du fanger nemlig flere læsere ved at skrive om f.eks. Fastelavn i Februar fremfor i Oktober. Vær derfor bevidst – i  det omfang det er muligt – om den sæson din tekst omhandler.
  • Ekspertisebestemt relevans: læseren kan nikke genkendende til dit indhold, fordi det rører ved hans/hendes ekspertiseområde. Hvis du f.eks. skriver en tekst om DJ mixerpulte, så er der nok en større sandsynlighed for at du vil tiltrække musikinteresserede læsere end Yoga interesserede læsere. Hav derfor din ideelle læsers ekspertiseområde i baghovedet.
  • Interessebestemt relevans: læseren læser dit budskab til ende, fordi det på en eller anden måde rør ved noget de er interesserede i. At pirre læserens personlige interesser er en de bedste måder, at få dit budskab husket på. Hvis en læser f.eks. elsker maratonløb, så vil vedkommende være langt mere tilbøjelig til at standse op ved en tekst, der omhandler dette emne. Vær derfor bevidst om din mulige læsers interesseområde.

Anden grundregel – folk skimmer  online indhold efter relevans

For at få få dit budskab husket på nettet, så skal du altid huske at folk indledningsvist altid læser online indhold ved at skimme efter relevans. Hvis dit budskab virker relevant for læseren, så vil vedkommende højst sandsynligt også læse din tekst. Det er derfor vigtigt, at du gør noget for at fange din læsers opmærksomhed:

  • Gode overskrifter: det første der vil møde din læser er selvfølgelig overskriften på din tekst – så sørg for at den er kort, relevant og skaber en forbindelse til læseren.
  • Punktopstillinger: disse er en fremragende måde, at fremhæve visse temaer i din tekst, og er det næste en læser vil skimme sig igennem. Hvis det stadig er relevant for vedkommende, så vil personen også blive hængende ved din tekst.
  • Inkorporer fed skrift i teksten: ved at fremhæve visse kernebegreber med fed skrift, så vil læserens øje automatisk være mere tilbøjelig til at læse disse. Så sørg for at ord med fed skrift repræsenterer dit overordnede tema, så du kan få dit budskab husket.