Posca tusser er en af de helt store spillere, når det kommer til kunstneriske, kreative og hobby formål – og det er der masser af gode grunde til. Posca tusser kommer nemlig i en lang række forskellige farver og størrelser – med et utal af forskellige spidser. Hvis du ikke allerede kender til Posca tusser, så bør du bestemt læse videre her. For her får du nemlig 5 gode idéer som passer perfekt til Posca tusser.

Dekoration af sten

At dekorere sten er en af de mest populære anvendelser til Posca tusser. Posca tusser er jo nemlig først og fremmest permanente tusser, der kan holde til lidt af hvert. For det andet åbner Posca tusser døren for bogstaveligt talt hundredevis af forskellige kreative designs til dine sten. Posca tusser kommer jo nemlig med en lang række forskellige spidsstørrelser, så man nemt kan lave de helt tynde omrids og ikke mindst fylde de store områder ind med en flot farve.

Graffiti

Posca tusser har efterhånden en forholdsvist lang historie, og blev hurtigt til en fast bestanddel af det internationale graffiti-miljø – især i de tidlige 1980’ere. Posca tusser er nemlig et fantastisk supplement til spraymaling, og gør det betydeligt nemmere og hurtigere at arbejde med små detaljer på f.eks. en mur i halvmørke. Og på grund af Posca tussernes mange forskellige anvendelsesmuligheder, så viste tusserne sig hurtigt at være en kæmpe bonus for de mange ”skrivere” derude.

Maleri

Det er ikke kun i graffiti-miljøerne, at Posca tusser har gjort sit indtog. Nationale såvel som internationale billedkunstnere har nemlig også for længst opdaget de mange fordele ved at anvende tusserne til deres malerier, tegninger og f.eks. skulpturer. Posca tussernes ”tusch” efterligner i det store og hele nemlig den traditionelle akrylmaling, og kan derfor nemt kombineres med denne til at skabe smukke kunstværker. Slut er f.eks. dagene med at bøvle med malertape for at skabe skarpe linjer uden svinger i valsen. Posca tusser kan nemlig klare dette job på langt under halvdelen af tiden.

Påskeæg

Posca tusser egner sig på samme måde perfekt til dekoration af de årlige påskeæg. Dette skyldes først og fremmest, at  du med en Posca tusse vil have langt mere kontrol på en vanskelig overflade end du f.eks. ville have med en pensel. Selv hvis du skulle foretrække det udtryk man får med en pensel, så bør du alligevel ikke fravælge Posca til dine påskeæg. Posca tusser kan nemlig også fås med en penselspids, der netop efterligner de traditionelle penselstrøg.

Butiksdisplays

Posca tusser er desuden også en glimrende løsning til kreative butiksdisplays, hvilket rigtigt mange butikker med tiden selvfølgelig har fundet ud af. Det danske vejr er jo som bekendt ofte plaget af en stor mængde regn- eller snevejr, hvilket især kan gøre det vanskeligt at lave et holdbart udendørs butiksdisplay. Dette problem er nu endegyldigt slut med Posca tusser, idet man trygt kan regne med permanent og smukt dekoration på f.eks. butikkens vinduer eller udendørs skiltning. Find et stort udvalg af Posca tusser hos Nordicmaling, så du allerede i dag kan gøre dine kreative drømme til virkelighed.